Ringkøbing: I en tid, hvor familien samles, og der skal hygges over mange dage, er det ikke rart, hvis man ikke kan høre noget.
Vestjyllands Hørecenter i Ringkøbing holder derfor tirsdag 4. december fra kl. 9-16 Åben Høredag, hvor alle er velkomne til at få en gratis høretest og en snak om de høreapparater, der kan afhjælpe problemet.
- Vi vil gerne give alle mulighed for at høre englene synge til jul, siger indehaver og teknisk audiolog, Lars Braüner, i en pressemeddelelse.
Man kan også prøve et høreapparat i en gratis periode hen over jul og nytår, og hvis man vælger at beholde dem efter prøvetiden, er der gode rabatter at hente.
Vestjyllands Hørecenter bruger nye høreapparater fra Oticon.
- Oticon Opn gør det ikke bare nemmere at forstå, hvad der bliver sagt og sunget i familiens skød til jul og til selskaber med venner, de hjælper også brugeren med at huske samtaler og sange, siger Lars Braüner.