Ringkøbing Handelsforening vil belønne de lokale kunder
Ringkøbing: - Vi vil gerne belønne de lokale trofaste kunder, fortæller købstadschef Jacob M. Rasmussen om den konkurrence, som foreningen har startet.
Alle, der i december måned handler i en af handelsforeningens medlemsbutikker, får udleveret en lodseddel. På lodsedlen er der en unik kode, som kunden skal taste ind på foreningens hjemmeside: www.ringkoebing.dk/jul.
Her kan man så se, om man har vundet en af de mange præmier.
- Der er præmier for 20.000 kroner, blandt andet en vaskemaskine, en streaming højtaler og bygavekort, forklarer købstadschefen.
De trækkes adventspræmier de tre kommende søndage og hovedpræmien trækkes juleaften.