Vinterferien i uge 7 byder på forskellige inddragende aktiviteter for børn.
Klumme: Mandag d. 11. februar kl. 10.30-12.30 kommer der Ponyer på besøg på Videbæk Bibliotek. Det bliver en sjov og lærerig dag i kæledyrets tegn, hvor man kan møde Trine Dyrepasser, to ponyer og kaninen Flapper. Kom og rør ved dyrene og få svar på dine mange spørgsmål om kæledyr.
Mandag d. 11. februar kl. 10.30-11.10 kan man på Tarm Bibliotek opleve Den Store Tryllenørd, som giver en nærværende, magisk og inddragende trylleforestilling.
Hvis du kan li' at læse, så kom til Læsemaraton for familier. Sæt jer godt tilrette og læs derudaf. Bibliotekarerne står klar med gode råd til læsetræningen og inspiration til spændende bøger og lydbøger. Kom og vær med på Ringkøbing Bibliotek tirsdag d. 12. februar, på Videbæk Bibliotek onsdag d. 13. februar og på Skjern Bibliotek torsdag d. 14. februar kl. 10.30-14.30.
Fredag d. 15. februar kl. 10.30-11.15 er der Beat og Brøl i Dinosaurland på Skjern Bibliotek. En forestilling hvor vildmanden Morten og dukkerne Beat og Brøl besøger dinosaurlandet sammen med dig og din yndlingsdino.
Lørdag d. 16. februar kl. 10.30-12.00 kan børn fra 6 år med en voksen deltage i Dragebygning på Skjern Bibliotek. Kom frisk hvis I har lyst til at lave en drage. Biblioteket har materialerne.
I ugen op til ferien kan de 3 til 8 årige børn opleve den eventyrlige forestilling Nielsen og Fisk på Videbæk Bibliotek. Her får de daglige ting nye roller. En støvsuger bliver til en farlig drage, en standerlampe til solen og en opvaskebørste til konge. Det bliver til en drabelig historie, der ender godt ved hjælp af ... daglige ting. Forestillingen kan opleves tirsdag d. 5. februar kl. 10.00-10.30.
Gratis billetter til børnearrangementerne kan bestilles en uge før arrangementet på riskbib.dk.
-
- Lucinda Riley: Månesøsteren
- Lars Kepler: Lazarus
- Sara Blædel: Den tredje søster
- Jesper Stein: Solo
- Lucinda Riley: Kærlighedsbrevet
- Julie Hastrup: Blodspor
- Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen
- Lisa Wingate: Inden vi blev jeres
- Lotte Kaa Andersen: Syv sind
- Jeffrey Archer: Mægtigere end sværdet
Politisk debat tilsat humor...
For det voksne publikum er der også ting på programmet i ugen op til vinterferien.
Biblioteket afholder nemlig en politisk debataften med selveste Flemming Jensen - skuespiller og forfatter, som vil præsentere os for en god gang Højlunds Forsamlingshus. Flemming Jensen vil indlede med 20 muntre minutter om politik, hvorefter han vil svinge de to folketingskandidater Annette Lind (S) og Kenneth Mikkelsen (V) lidt rundt i manegen og føle de to politikeres holdninger lidt på tænderne. Herefter indtager Flemming Jensen rollen som kommenterende ordstyrer, og der vil være spørgsmål og debat med publikum. Det hele skulle gerne ende ud i en fornøjelig, skarp og morsom politisk debat i en sober og fornøjelig tone. Arrangementet Jensen Jørne foregår i Ringkøbing Rådhushal torsdag d. 7. februar kl. 19.00. Det er gratis og man skal bare møde op.
Onsdag d. 6. februar kl. 19.00 kan man møde den unge anmelderroste og prisbelønnede forfatter Stine Pilgaard ved et foredrag i Ringkøbing Rådhushal. Stine har modtaget priser for både sin debutroman Min mor siger (2010) samt sin seneste udgivelse Lejlighedssange (2015). Stine vil fortælle om sine tekster og sit forfatterskab, vejen fra hobby til forfattervirke. Om at debutere og hvordan man arbejder og lever som ung forfatter. Læs mere og køb billet på riskbib.dk.
Uge 6 sluttes af med det årlige bogsalg på Skjern Bibliotek. Her kan du komme og gøre dig en god handel i bibliotekets betjente åbningstid fredag d. 8. februar fra kl. 10-17 og lørdag d. 9. februar fra 10-13. Du kan som altid vælge imellem et stort udvalg af både børne- og voksenbøger, tidsskrifter og musik til priser fra kun 2 til 10 kr.